Ofte stillede spørgsmål

Som Hernings største udlejer af lejligheder og ejendomme til erhverv, får vi naturligt nok mange forskellige spørgsmål fra vores lejere. Vi har i her besvaret de mest gængse spørgsmål, vi får fra vores lejere.

Generelt

Må jeg holde husdyr?

Hold af husdyr er ikke tilladt i vores ejendomme. Der kan dog ansøges om tilladelse til at holde husdyr i Nørregade, Nygade, og Golfparken. Tilladelsen skal være skriftlig fra udlejers side.

Hvordan får jeg internet og TV?

Banegårdspladsen / Østergade / Fonnesbechgade / Nørregade / Nygade 3A – 3D / Herregårdsparken / Holmparken:
Lejeren står selv for at købe internet adgang og TV kanaler.

Nygade 1A til 1D / Golfparken:
Internet og TV kanaler kan tilkøbes hos YouSee på tlf. 70 70 40 40. YouSee sender en trådløs router, så du kan komme på nettet, og åbner op for TV signalet.

Egelunden:
Internet og TV kanaler kan købes fra Dansk Kabel TV på tlf. 69 12 12 12.

Hvad er aconto vand/varme?

Banegårdspladsen/ Østergade / Fonnesbechsgade / Golfparken:
Hver måned opkræver vi et aconto beløb for hhv. vand og varme. Ved årets udgang aflæses samtlige målere af Techem, der på baggrund af disse aflæsninger udarbejder et forbrugsregnskab for ejendommen. Vi modtager typisk regnskaberne i løbet af april/maj måned for det foregående år.

Ud fra disse vil det fremgå om du har betalt for meget eller for lidt i løbet af forbrugsåret – du vil derfor enten få penge tilbage eller blive opkrævet ekstraordinært. Vi regulerer samtidigt de fremtidige aconto opkrævninger, så de stemmer overens med det aktuelle forbrug fremover. Har du spørgsmål til aflæsningerne, bedes du kontakte Techem på tlf. 87 44 77 00 eller på mail info@techem.dk

I Holmparken / Herregårdsparken:
Hver måned opkræver vi et aconto beløb for hhv. vand og varme. Ved årets udgang aflæses samtlige målere af Ista Danmark A/S, der på baggrund af disse aflæsninger, udarbejder et forbrugsregnskab for ejendommen. Vi modtager typisk regnskaberne i løbet af april/maj måned for det foregående år.

Ud fra disse vil det fremgå om du har betalt for meget eller for lidt i løbet af forbrugsåret – du vil derfor enten få penge tilbage eller blive opkrævet ekstraordinært. Vi regulerer samtidigt de fremtidige aconto opkrævninger, så de stemmer overens med det aktuelle forbrug fremover. Har du spørgsmål til aflæsningerne, bedes du kontakte Ista Danmark A/S på tlf. 77 32 33 34 (hverdage kl. 9.00-14.00) eller på mail ista@ista.dk

I Nørregade / Nygade / Egelunden / Thrigesvej:
Afregning af vand og varme sker direkte til forsyningsselskaberne.

Hvad er depositum?

Depositum står til sikkerhed for dine forpligtelser i forbindelse med lejemålets stand, typisk til istandsættelse ved fraflytning. Depositummet svarer altid til 3 måneders leje og reguleres derfor også ved den årlige lejeregulering.

Hvordan afmelder jeg reklamer og gratisaviser?

På FK Distributions hjemmeside kan man afmelde reklamer og gratisaviser. Man udfylder formularen og får herefter tilsendt et klistermærke til postkassen.

Problemer og løsninger

Der er opstået en nødsituation, hvem ringer jeg til?

Ring på tlf. 97 11 86 66

Indenfor almindelig åbningstid vil du komme i kontakt med kontoret. Uden for almindelig åbningstid skal du taste 0 for at komme igennem til vagttelefonen.

Du skal IKKE ringe til vagttelefonen hvis situationen ikke er akut. Ringer du alligevel bliver et gebyr på 400kr. lagt oven i næste husleje.

En nødsituation defineres som en pludselig opstået hændelse/situation, der udgør, eller kan udvikle sig til at udgøre, en fare for enten beboere eller ejendommen.

En nødsituation kan f.eks. være:

  • Utætte vandrør eller radiatorer
  • Tilstoppede afløb der kan føre til vandskade
  • Opstået vandskade grundet utæt vindue eller tagkonstruktion
  • Brand i ejendommen det medfølger skader på bygninger
  • Mangel på vand, varme eller strøm. (Ved strømafbrydelse, husk at tjekke om regningen er betalt, og om relæet er slået fra.)

Er situationen ikke akut, kan du ringe til Jacobsen Group på tlf. 97 11 86 66 mandag til torsdag mellem kl. 9.00 og 16.00 og fredag mellem kl. 9.00 og 14.00 - der er middagslukket mellem kl. 12.00 og 13.00.

Hvad gør jeg, hvis noget er gået i stykker - og det er min fejl?

Hvis du har ødelagt noget, som er nødvendigt for at du kan bo i lejligheden, bedes du kontakte kontoret og aftale en eventuel udbedring af skaden. Kontoret kan træffes på tlf. 97 11 86 66 mandag til torsdag mellem kl. 9.00 og 16.00 og fredag mellem kl. 9.00 og 14.00 - der er middagslukket mellem kl. 12.00 og 13.00. Alternativt kan du selv hyre en håndværker til at udbedre skaden hvis muligt. Bemærk at det selvfølgelig skal gøres professionelt.

Hvis skaden ikke er essentiel for lejligheden, kan skaden udbedres ved istandsættelse, i forbindelse med fraflytning.

Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet min nøgle?

Banegårdspladsen / Østergade / Fonnesbechsgade / Golfparken:
Er du blevet låst ude indenfor almindelig arbejdstid, kan kontoret kontaktes på tlf. 97 11 86 66 mandag til torsdag mellem kl. 9.00 og 16.00 og fredag mellem kl. 9.00 og 14.00 - der er middagslukket mellem kl. 12.00 og 13.00. Det vil i dette tidsrum være muligt at få døren låst op af en vicevært. Er du blevet låst ude udenfor almindelig arbejdstid, bedes du ringe efter en låsesmed. Hvis du mister en nøgle bedes du kontakte kontoret. Nøglerne er systemnøgler og kan derfor ikke rekvireres af den enkelte beboer. Du vil efterfølgende blive faktureret for de bestilte nøgler.

Holmparken / Herregårdsparken / Nørregade / Nygade / Egelunden:
Er du blevet låst ude fra din lejlighed har Jacobsen Group desværre ingen mulighed for at låse døren op. Du bedes i det tilfælde ringe efter en låsesmed. Hvis du mister en nøgle bedes du kontakte kontoret, der kan træffes på tlf. 97 11 86 66 mandag til torsdag mellem kl. 9.00 og 16.00 og fredag mellem kl. 9.00 og 14.00 - der er middagslukket mellem kl. 12.00 og 13.00. Nøglerne er systemnøgler og kan derfor ikke rekvireres af den enkelte beboer. Du vil efterfølgende blive faktureret for de bestilte nøgler.

Hvad gør jeg, hvis noget er gået i stykker - og det er ikke min fejl?

Hvis noget som tilhører lejligheden er gået i stykker, og det ikke er din fejl, bedes du kontakte kontoret og aftale udbedring af skaden. Kontoret kan træffes på tlf. 97 11 86 66 mandag til torsdag mellem kl. 9.00 og 16.00 og fredag mellem kl. 9.00 og 14.00 - der er middagslukket mellem kl. 12.00 og 13.00.

Hvis skaden ikke er sket som følge af mislighold, vil vi selvfølgelig udbedre skaden.

Brug og salg af euforiserende stoffer

Hos Jacobsen Group tolerere vi ikke at vores lejere bruger, sælger eller opbevarer narkotika.

Brug, salg eller opbevaring af euforiserende stoffer medfører øjeblikkeligt ophør af lejekontrakten uden varsel.

Hvad gør jeg, hvis jeg har en klage over naboen- eller andre beboere?

Vi går ud fra, at vores beboere ikke ønsker at genere hinanden bevidst. Men oplever du alligevel at noget generer dig, opfordrer vi beboerene til at kontakte os hurtigst muligt, så problemet kan blive løst. Alle klager vil blive behandlet anonymt, dog skal udlejer kende identiteten på alle parter.

Der er to forskellige typer gener;

Almindelige gener
Almindelige gener kan f.eks. være at en beboer ikke respekterer vasketiderne på tavlen i vaskekælderen, at en lejer parkerer deres cykel op ad bygningen eller lignende. Disse former for gener er ikke imod Husordenen, men vi vil selvfølgelig kontakte vedkommende og frabede os denne adfærd, hvis det er til gene for de øvrige beboere.

Brud på ejendommens Husorden
Den anden form for gener, er direkte brud på Husordenen og dermed også lejekontraktens reglement. Dette kan f.eks. være klager over støj, hold af husdyr eller lignende. For at kunne udfærdige en reel klage, skal klagen sendes skriftlig til kontoret til info@jacobsengroup.dk eller til Jacobsen Group ApS, Nygade 3C, 7400 Herning. Der vil på baggrund af klagen blive oprettet en skrivelse, hvor klagende lejer selvfølgelig fremgår anonymt. Dog skal Jacobsen Group kende identiteten på alle parter. Modtager en lejer 3 klager vedr. brud på Husordenen vil dette resultere i en ophævelse af lejekontrakten.

Hvad gør jeg hvis jeg har fundet skægkræ i min lejlighed?

Skægkræet har været i danske hjem siden 2017, den er i familie med sølvfisken og ligner den en del. Den er dog større end sølvfisken, har lange følehorn og haletråde og kraftige hår foran som ligner skæg.

I modsætning til sølvfisken, som man finder i de fugtige rum, finder man typisk skægkræet i de tørre rum hvor den kan finde noget at spise.

Skægkræ er ikke farlige, men kan finde på at spise tørre madvarer, bøger, malerier og lignende.

Det kan være svært at undgå at få skægkræ ind i lejligheden, men man kan tage sine forholdsregler.

Hvis man får varer leveret med posten, så skal man sørge for, at skille sig af med emballagen inden man tager varen med indenfor. Skægkræ kan nemlig gemme sig i både papkasser, paller og også i møbler.

Finder man skægkræ i sin lejlighed er der flere forskellige ting man selv kan gøre for at komme dem til livs:

  • Støvsugning er den nemmeste måde at komme skægkræene til livs på. Støvsug ofte og grundigt i både kroge og sprækker hvor skægkræ kan gemme sig. Hvis man holder sit hjem rent, har skægkræet svært ved at finde steder at gemme sig. Husk at smide støvsugerposen ud med det samme efter rengøring, da skægkræene ellers bare kravler ud igen.
  • Pak madvarer ind, f.eks. i lufttætte bøtter, så skægkræet ikke kan komme til dem.
  • Skægkræ trives bedst ved omkring 20-25 grader. Derfor er det en god ide at lufte ud i lejligheden hver dag. Det bidrager også til at støv og snavs bliver blæst op og ud.
  • Limfælder kan også bruges til at indfange skægkræ, og give et indblik i hvor mange skægkræ man har med at gøre. Limfælder kan købes i de fleste byggemarkeder og sættes op langs fodlisterne i de rum hvor der er fundet skægkræ.
  • Man kan også købe insektspray som man kan bruge mod skægkræ. Blandt andet er Trinol 810 Insektspray effektiv mod skægkræ.

 

Kan du ikke selv få bugt med skægkræene ved hjælp af ovenstående tiltag, skal du kontakte viceværten som kan vejlede dig og hjælpe dig videre.

Indflytning & udflytning

Hvad sker der når jeg flytter ind?

Kontakt
Her på siden kan du finde de lejligheder der er ledige i øjeblikket. Du er altid velkommen til at kontakte vores udlejning på tlf. 30 57 18 23 og høre mere om de forskellige lejligheder.

Fremvisning
Har du interesse i et eller flere lejemål, har du mulighed for at booke en fremvisning, hvor vi sammen tager ud og ser de forskellige lejemål.

Lejekontrakt og betaling
Når I har fundet din nye lejlighed, vil du få udleveret et ansøgningsskema, som vi skal have retur i henhold til GDPR lovgivningen. Der vil på baggrund af dette blive udfærdiget en lejekontrakt, som forventes returneret i underskrevet stand senest 8 dage efter modtagelsen.
14 dage før indflytningen, betales der et engangsbeløb for depositum samt første måneds husleje. Depositum svarer altid til 3 måneders husleje.

Indflytning
På dagen for indflytning vil der blive afholdt et indflytningssyn. Du vil her gennemgå lejlighedens stand sammen med en af vores viceværter, hvorefter nøgler mv. vil blive udleveret.
Der vil blive udfærdiget en rapport på baggrund af indflytningssynet, der beskriver lejemålets stand. Har du tilføjelser af eventuelle skjulte fejl og mangler, har du mulighed for at sende os en mail eller et brev til info@jacobsengroup.dk eller til Jacobsen Group ApS, Nygade 3C, 7400 Herning, hvori disse fejl og mangler beskrives. Når viceværten har læst og godkendt manglerne, vil du modtage en bekræftelse retur.

Nyd det
Slap af og nyd din nye lejlighed. Opstår der skader eller har du spørgsmål, kan du altid kontakte vores kontoret på tlf. 97 11 86 66, mandag til torsdag mellem kl. 9.00 og 16.00 og fredag mellem kl. 9.00 og 14.00 - der er middagslukket mellem kl. 12.00 og 13.00. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Hvad sker der når jeg vil flytte ud?

Opsigelse
Du kan opsige dit lejemål med 3 måneders varsel til den første i en måned – sender du f.eks. opsigelsen den 20. januar så er lejemålet opsagt pr. den 1. februar. Opsigelsen skal være skriftlig og skal sendes 3 måneder før den ønskede fraflytningsdato.
Du bedes oplyse at du ønsker at opsige lejemålet, hvilket lejemål der er tale om (din adresse) og til hvilken dato du forventer at fraflytte. Du kan sende din opsigelse enten på mail til info@jacobsengroup.dk eller som brev til Jacobsen Group ApS, Nygade 3C, 7400 Herning.

Bekræftelse
Som bekræftelse herpå, vil du modtage et brev med informationer om din fraflytning, aftale om fraflytningssyn samt et fraflytningsskema der bedes udfyldt og returneret.

Returnering af fraflytningsskemaet
Så snart du kender din nye adresse, bedes du returnere fraflytningsskemaet. På skemaet vil du blive bedt om at udfylde oplysninger om din nye adresse, ønsket fraflytningsdato, dine præferencer i forhold til fremvisninger af lejemålet samt et kontonummer til udbetaling af et eventuelt restdepositum.

Bookning af fraflytningssyn
Der vil automatisk blive booket et fraflytningssyn ca.14. dage før opsigelsesperiodens udløb. Ønsker du at fraflytte lejemålet før, skal dette oplyses i fraflytningsskemaet. Synet kan da ændres ved at kontakte den ansvarlige vicevært.

Afholdelse af fraflytningssyn
Lejemålet skal være fraflyttet, ryddet og rengjort, 14 dage før opsigelsesperiodens udløb/genudlejningen, således, at lejemålet kan renoveres. Denne renovering vil typisk bestå i maling af vægge og slibning af gulve. Ved fraflytningssynet vil du gennemgå lejemålets stand sammen med en af vores viceværter, der herefter vil give et tilbud på renovering.

Modtagelse af flytteopgørelse
Du vil ved opsigelsesperiodens udløb modtage flytteopgørelsen efter få dage.

Modtagelse af vand- og varmeregnskab
I Nygade, Nørregade og i Egelunden foregår afregning af vand og varme direkte til forsyningsselskaberne og du vil således ikke modtage yderligere fra os vedr. vand- og varme.

På Banegårdspladsen, Østergade, Fonnesbechsgade, Golfparken, Holmparken og i Herregårdsparken, vil der hvert år i april måned blive udsendt vand- og varmeregnskaber for det forrige forbrugsår. Herefter vil du ikke modtage mere fra os.

Vi håber at du har været glad for at bo i lejligheden og vi modtager gerne feedback fra dig.