Plantegninger af lejlighederne i Golfparken


Golfparken blev opført i 1990 og blev i 2016 overtaget af Jacobsen Group ApS. Golfparken består af i alt 84 attraktive lejligheder fordelt på fire bygninger i flot arkitektonisk stil. Bygningerne ligger smukt placeret med grønne fællesarealer i midten og med udsigt ud over golfbanen.

Lejlighederne er velindrettede og varierer i størrelse fra 58 m² til 94 m². Alle lejligheder har mindst én overdækket altan, de største lejligheder har to altaner, og enkelte lejligheder har glaskarnap. Til hver lejlighed findes et tilhørende kælderrum. Der er ligeledes cykelkælder samt elevator i alle bygningerne.

I bebyggelsens midte findes et veldisponeret fælleshus, hvor selskabslokaler og fælles vaskeri har til huse. Selskabslokalerne er veludstyrede og kan lejes af ejendommens lejere. Gadedørene til bygningerne er låst om natten, og lejlighederne er forsynet med et porttelefonanlæg, hvilket vil sige, at lejerne selv åbner gadedøren fra den enkelte lejlighed ved besøg. Tæt ved bygningerne ligger den tilhørende parkeringsplads.

Her på siden kan man gå på oplevelse i nogle af de forskellige boligtyper i Golfparken ved hjælp af vores 3D tegninger. Tegningerne ligger i rækkefølge efter størrelse. Siden vil løbende blive opdateret med nye tegninger.

Se vores ledige lejligheder her

2 værelses lejlighed på 58 m²

2 værelses lejlighed på 69 m²

3 værelses lejlighed på 85 m²